CleantechWatch

Den Europæiske Investeringsbank lukker CO2-smuthul

Der bliver strammet op på reglerne hos Den Europæiske Investeringsbank, som vil stille større klimakrav til de virksomheder, den låner penge ud til.

NGO-fællesskabet Counter Balance mener, at låntagere bør forpligte sig endnu længere end EIB lægger op til. | Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380

Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der er EU's udlånsbank, besluttede i 2019 at udfase udlån til olie- og gasselskaber. Nu vil den lukke et smuthul i den politik.

Det skriver The Guardian.

Det har nemlig været muligt for meget forurenende selskaber at låne penge til finansiering af lav-emissionsprojekter, men den mulighed lukker nu.

"Generelt vil EIB ikke længere finansiere almindelige lav-emissions projekter for høj-emissionsselskaber, så længe at selskabet fortsætter med at operere og investere i aktiviteter, som ikke er forenelige med målene i Paris-aftalen," udtaler Werner Hoyer, som er formand for EIB.

Det betyder, at det ikke længere vil være muligt for eksempelvis olieselskaber at låne penge til investeringer i bæredygtig energi, så længe selskabet fortsætter olieudvindingen. Yderligere vil låntagere af EIB være forpligtet til at levere en plan for grøn omstilling.

For udlån til banker, vil der gælde andre regler. Her bliver de låntagende banker tvunget til at overholde internationale standarder for gennemsigtighed, ligesom at de skal følge standarder for deres egne udlån, så der tages højde for risikoen ved klimaforandringer.

Xavier Sol, som er direktør i NGO-fællesskabet Counter Balance, mener at det er et skridt i den rigtige retning, men ønsker at låntagere yderligere skal forpligtige sig til, at udfase kul i 2030, gas i 2035 og helt overgå til bæredygtig energi i 2040.

Danske Bank forpligter sig til CO2-neutral låneportefølje inden 2050

Merkur frygter greenwashing i nye mørkegrønne investeringsfonde 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs