Maersk Drilling gransker mulighederne for grøn overgang

Maersk Drilling søger andre mere bæredygtige arbejdsområder, i takt med at brugen af fossile brændstoffer udfases verden over.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Flydende havvindmøller, lagring af produktion af CO2 og produktion af brint på havet kan blive fremtiden for Maersk Drilling, der søger nye forretningsmuligheder, til når olieindustrien en dag bliver udfaset.
"Vi er i gang med den proces, som et ansvarligt selskab bør gå i gang med, når det ser ud, som om ens nuværende forretning kan have en slutdato på længere sigt," siger Jørn Madsen, der er topchef i Maersk Drilling, til Jyllands-Posten Erhverv.
Maersk Drilling var tidligere et af Mærsk-koncernens mest indbringende selskaber, men har de seneste år været påvirket af olieprisens kollaps. Selskabets omsætning er således blevet halveret på blot fire år.
Selskabet har midlertidig ikke lagt sig fast på, hvilke bæredygtige muligheder, det vil forfølge i fremtiden, men det er oplagt at gøre brug af de rigger, der i dag ligger i Nordsøen, forklarer Jørn Madsen og uddyber, at de både kan bruges til at lagre CO2 eller til at producere brint og derefter lagre CO2.
A.P. Møller Holding skyder knap 150 mio. i dansk brintselskab
Relaterede artikler:
Total-topchef pønser på CO2-lagring i Danmark
For abonnenter