Nationalbanken arbejder på klima-stresstest af det finansielle system
Klimaet er rykket højt op på dagsordenen i mange finansielle virksomheder. Det gælder også i centralbanker verden over, hvor det er blevet helt almindeligt at arbejde med, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke det finansielle system.
Det fortalte Signe Krogstup - vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken og fra 1. november direkionsmedlem i Nationalbanken - på Danish Finance Institutes årskonference i sidste uge.
Hun pegede på det internationale netværk Network for Greening the Financial System, hvor Nationalbanken har været medlem i omtrent halvandet år. Netværket blev lanceret i december 2019 og havde kun få medlemmer fra starten.
"I dag er vi 72 medlemmer. Nationalbanken er medlem, Finanstilsynet er medlem, og alle dem, vi taler med internationalt, er medlemmer. Det er i virkeligheden et symbol på, hvor mainstream det er blevet at tage højde for klimaet hos centralbanker," sagde hun.
Hun fortæller, at det arbejde, der foregår, tager vidt forskellige former, fordi det i høj grad også afhænger af, hvilke mandater centralbankerne har fra deres regeringer. Men der er også fællestræk mange steder, vurderede hun.
Likviditet i grønne obligationer
"Klimaforandringer er vigtige (...) for den finansielle stabilitet. Det kan sætte systemiske hændelser i gang, og det vil påvirke finansielle markeder på mange måder, så der er klare grunde til at lave meget mere analytisk arbejde i centralbanker, og det arbejder de på," sagde hun.
De analyser skal også omhandle det finansielle system mere specifikt, og hvordan man kan stressteste bankerne. Ifølge Signe Krogstrup bliver der arbejdet på stresstests i mange banker - også i Nationalbanken.
"Vi har klima på vores analytiske agenda i hele banken, så vi laver arbejde på tværs af afdelinger på disse problemstillinger. Vi har hyret folk specifikt til at se på det, og vores næste trin er at stressteste, så vi ser på en sensitivitetsanalyse for det finansielle system, som vil udkomme senere i år," sagde hun.
Nationalbanken har også en anden vigtig opgave i den sammenhæng. Som Signe Krogstrup beskriver, afhænger ambitionerne om at sænke CO2-udledningerne i høj grad af, at store investeringsstrømme bliver flyttet over i grønne teknologier og projekter.
I den forbindelse kommer grønne obligationer til at spille en rolle, og her kommer Nationalbanken ind i billedet, fordi den er ansvarlig for at udstede obligationer for den danske stat.
"Vi arbejder meget på at udvikle typer af grønne obligationer, som giver mening for Danmark. Det er et lille obligationsmarked, og grønne obligationer ville blive et endnu mindre marked, så vi ser på, hvordan vi kan udstede obligationer og have likviditet i det marked," sagde hun.
Store dataproblemer
Centralbankerne har ligesom alle andre finansielle aktører en udfordring i at kvantificere den grønne omstilling, og de risici der følger med den. For hvordan finder man egentlig ud af, hvor stor eksponering en bank eller en produktionsvirksomhed har mod klimaforandringer?
Det er en problemstilling, som kræver helt nye værktøjer, fortalte Signe Krogstrup.
"Vi har begrænset viden om, hvor klimaeksponeringen findes på balancerne. Vi har udfordringer med at prissætte klimarelaterede risici, og det er i en nøddeskal, fordi finansielle markeder normalt vurderer risici baseret på den historiske fordeling af data. Men med klimaforandringer er der ikke nogen historisk distribution," sagde hun og fortsatte:
"Der er ikke noget at se tilbage på. Vi må bruge videnskab, vores vurdering af politik og innovation, og alt det skal lægges sammen til en vurdering af, hvor eksponeringerne er. Og det er en helt anden type person, som kan gøre det, sammenlignet med de normale finansmetoder."
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)
