CleantechWatch

Klimarådgiver kritiserer regeringens klimaudspil

Regeringens egen klimarådgiver, Klimarådet, mener, at regeringens transportudspil, der blev præsenteret torsdag, er for uambitiøst.

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er ikke imponeret over ambitionsniveauet i regeringens klimaudspil på transportområdet. Foto: Mads Claus Rasmussen//

Regeringens udspil til de nuværende klimaforhandlinger på transportområdet er blevet kritiseret af Folketingets andre partier og grønne organisationer, efter det blev præsenteret torsdag, og nu melder regeringens egen rådgiver på klimaområdet, Klimarådet, sig i koret.

Det skriver Berlingske.

For eksempel vil regeringens udspil med stor sandsynlighed medføre flere benzin- og dieselbiler i 2030, end der er i dag.

"Det er simpelthen svært at se, hvordan transportsektoren skal levere tilstrækkelige reduktioner, når der ikke kommer flere elbiler ud end i regeringens udspil, og der samtidig kommer flere benzin- og dieselbiler. Det er også derfor, vi har anbefalet, at man skal langt højere op end 500.000 elbiler," siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, til avisen.

Klimarådet har anbefalet mindst en million elbiler i 2030 – gerne op mod halvanden million. Regeringen sigter dog mod 500.000 elbiler på de danske veje om ti år.

Regeringens mål om 500.000 elbiler får hård medfart

Drivkraft Danmark kalder transportudspil for uambitiøst

Regeringen sigter efter 500.000 elbiler i 2030

Relaterede