Bestseller-ejer vil lave Nordeuropas største solcellepark

Anders Holch Povlsen vil gennem holdingselskabet Heartland lave en solcellepark på en 200 hektar stor landbrugsejendom ved Holstebro  til over 500 millioner kr.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Uden en krone fra det offentlige vil Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen opføre en solcellepark på 200 hektar landbrugsjord til en nette sum af over 500 millioner kroner.

Parken, der bliver Nordeuropas største solcellepark, skal ligge ved Holstebro og producere strøm svarende til 127.000 husstande. Investeringen sker gennem holdingselskabet Heartland. Det skriver Børsen.

"Det har været en væsentlig forudsætning for vores beslutning om at etablere solcelleparken, at investeringen i sig selv er økonomisk bæredygtig. Anlægget er uden nogen form for tilskud både i forbindelse med etableringen og i den efterfølgende drift," siger direktør Lise Kaae fra Anders Holchs holdingselskab Heartland, til Børsen.

Partier vil have skatteministeren til at se på solcelle-beskatning

Af en pressemeddelelse fra Better Energy, der skal drifte solcelleparken for Heartland fremgår det, at parken skal ligge på tidligere konventionelt dyrket landbrugsjord, som nu lægges om til økologisk drift.

"Ved opførelsen bliver der etableret permanent græs- og urtevegetation i form af økologisk kløvergræs, dele af de ubebyggede arealer vil blive tilsået med blomsterfrø og der vil ikke længere blive anvendt pesticider på det store areal," siger Rasmus Lildholdt Kjær, direktør i Better Energy i meddelelsen.

"Dermed vil sprøjtemidler fremover ikke udvaskes i områdets sårbare vandløb og grundvand i perioder med kraftig regn, og der sikres bedre levevilkår for bier og andre bestøvende insekter. Det er et godt eksempel på hvordan solcelleparker, natur og biodiversitet kan gå hånd i hånd," fortsætter han.

Opførelsen af solcelleparken påbegyndes i august 2020, og den vil producere grøn strøm til det danske elnet i sommeren 2021.

AgriWatch har tidligere beskrevet, hvordan både landbrug og solcellefirmaer gerne vil bruge lavbundsjorde til solenergi, men blandt andet mener parterne, at beskatningen spænder ben for dette.

Energiselskaber har tidligere over for AgriWatch vurderet, at udtag af ca. 10.000 hektar lavbundsjord til solenergi vil kunne sikre en produktion på ca. 20 pct. af det samlede danske energimiks.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Sustain Solutions energioptimerer over 100 lejligheder

Forsyning Helsingør vil investere trecifret millionbeløb i solcellepark 

"Udfordringen med overproduktion kan kun løses hvis vi digitaliserer" 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også