CleantechWatch

Hver tredje kommune når ikke mål om at sortere affald i ni typer

Selv om kommuner tidligere har fået udskudt tidsfrist, når 36 ikke i mål med udvidet sortering af affald.

Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Hver tredje af landets 98 kommuner når ikke i mål med at sortere husholdningsaffald i ni fraktioner ved udgangen af 2022.

Det skriver DR på baggrund af en opgørelse fra Miljøstyrelsen.

Slagelse Kommune er blandt de 36 kommuner, der ikke når målet. Det skyldes, at der er mangel på nye beholdere.

”Vi kan ikke få leveret de beholdere og el-skraldebiler, vi skal bruge for at indsamle affaldet,” siger affaldsmedarbejder Sara Maria Klausen til DR.

Allerede i 2020 blev det politisk besluttet i Folketinget, at kommunerne skal øge sorteringen af husholdningsaffald.

I første omgang skulle det træde i kraft fra sommeren 2021. Men mange kommuner var ikke klar og søgte om dispensation.

Nu ser det ud til, at en del kommuner heller ikke når i mål med den forlængede frist.

Affaldet skal i første omgang sorteres i ni fraktioner, som blandt andet omfatter madaffald, plastik, glas, metal og pap.

Senere er det meningen, at også tekstilaffald skal indsamles særskilt.

12 kommuner var i første kvartal 2022 i mål med at indsamle de ni affaldstyper.

Det er København, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Albertslund, Solrød, Næstved, Herlev, Herning, Nyborg, Hedensted, Randers og Sønderborg.

Selv om 36 kommuner ikke når i mål med at indsamle alle ni typer affald, så er mange kommuner godt på vej til at opfylde kravet.

Eksempelvis ventes skraldebilerne i 88 kommuner fra nytår at tage sorteret plastikaffald med på vognene.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin (S). Ministeriet henviser til en tidligere udtalelse fra ministeren.

”Den nye affaldssortering er en ambitiøs plan og en stor opgave for kommunerne, og mange kommuner mangler bare det sidste stykke.”

”Men alle kommuner skal selvfølgelig helt i mål. Det er opgaven af hensyn til klimaet, miljøet og grønne arbejdspladser,” sagde ministeren i en udtalelse på ministeriets hjemmeside 25. marts.

Fire ud af fem borgere mener, at den nye grønne affaldssortering er nødvendigt for at passe på miljøet.

Det viser en undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden Rambøll har lavet for Miljøstyrelsen.

Jysk kommune når affaldsmålsætning otte år før tid

Undersøgelse: Dårlige offentlige sorteringsmuligheder ødelægger de gode vaner

Ny kortlægning: Affaldsordning vil omfatte 3,7 mio. borgere


Mere fra CleantechWatch

Henrik Stiesdal stopper som topchef

Stifteren af Stiesdal-koncernen, der blandt andet står bag pyrolyseteknologien Skyclean, rykker et skridt ned i direktionen for at hellige sig til teknologiudvikling.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs