Der er for nuværende ikke de store økonomiske motiver i at investere i anlæg til sortering og behandling af mad- og drikkekartoner på dansk jord.

Det er meldingen fra to af de største danske affalds- og genanvendelsesvirksomheder, Marius Pedersen og Meldgaard-koncernen, efter flere kommuner over for DR har efterlyst behandlingskapacitet af kartonfraktionen i Danmark.

"Lige nu er det umuligt, da der ikke bliver indsamlet nogen mængder. Men jeg kan også godt være meget i tvivl, om der nogensinde kommer til at være basis for et rentabelt anlæg på det danske marked, alene baseret på danske mængder," siger Simon Clausen, adm. direktør i Marius Pedersen, der blandt andet ejer og driver 15 miljøcentre i Danmark.

Blot ti af landets kommuner havde ved fristen d. juli indført indsamlingen af mad- og drikkekartoner.

Over for DR påpeger miljøminister Lea Wermelin (S), at det kræver øget affaldssortering, inden der kan investeres i anlæg.

"Dansk erhvervsliv peger på, at det, der skal til for at få anlæg, er, at vi begynder at stømline affaldssorteringen. Indtil nu har der ikke rigtig været nogen grund til at have anlæg, hvis ikke vi danskere sorterer i netop de fraktioner," siger hun til mediet.

Ifølge regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi vurderes der at være ca. 35.000 ton mad- og drikkekartonaffald om året hos husholdningerne. Det svarer til ca. 14 kilo per år per husstand, hvilket primært udgøres af mælkekartoner.

Selv hvis det skulle lykkes at indsamle al affaldet til oparbejdning, mener Simon Clausen dog, at det vil kræve "meget større mængder" at gøre det rentabelt at investere i sorterings- og behandlingsanlæg.

"Hvis man eksempelvis lavede et anlæg i Danmark, der kunne håndtere 50.000 ton årligt, så ville man jo skulle importere mad- og drikkekartoner fra udlandet. Men der er jo anlæg til sortering og behandling af dem både i Sverige og Tyskland," siger Simon Clausen og tilføjer, at vores to nabolande i modsætning til Danmark begge har større papirindustrier, der gør det mere rentabelt at satse på oparbejdning af kartonerne.

Måske i fremtiden?

Også hos konkurrenten Meldgaard Miljø har man ifølge direktør Henrik Meldgaard kigget på mulighederne for at tjene på oparbejdning af kartonfraktionen.

"Det ligger ikke lige for. Som det ser ud lige nu, vil det nok være svært at finde mængder nok i Danmark til at lave et decideret oparbejdningsanlæg," siger han.

Henrik Meldgaard vil dog ikke udelukke, at en dansk spiller kan ende med at aftage dele af fraktionen på et tidspunkt, når de indsamlede mængder tager til og danner grundlag for et større marked.

"Om et par år kan det jo være, at det viser sig, at der kan laves en nichevirksomhed ud af det," siger han.

Selv om mad- og drikkekartonaffaldet er relativt let at indsamle og genanvende, er fraktionen er stort set ikke blevet udsorteret før i Danmark.

Med i modsætning til visse kommuner ser Simon Clausen fra Marius Pedersen ikke umiddelbart det store problem i at eksportere mad- og drikkekartoner til oparbejdelse i udlandet.

I forvejen eksporteres en del affaldsmængder af forskellige fraktioner, herunder særligt metal, til genanvendelse uden for landets grænser, påpeger han.

"Det vigtigste er jo, at de bliver genbrugt. Det tror jeg alle kan blive enige om," siger Simon Clausen.

Kommuner efterlyser dansk genanvendelsesløsning til ny kartonfraktion  

Storbykommune med affaldsadvarsel: Det er som om, man har glemt beboerdemokratiet 

Små forsinkelser kan vælte hver anden kommunes tidsplan for affaldssortering 

Blot ti kommuner har meldt sig klar til ny affaldssortering på deadlinedag