CleantechWatch

Interesseorganisation opretter vidensbank om biogas

Biogas Danmark har lanceret en ny vidensbank, der indeholder generel viden om biogas og sektoren til både almindeligt interesserede samt aktører i branchen.

Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix

Interesseorganisationen for biogasbranchen i Danmark Biogas Danmark har oprettet en ny vidensbank.

Det skriver Biogas Danmark i en pressemeddelelse.

Vidensbanken skal gøre det lettere for alle interesserede at hente opdateret viden om biogas og ligeledes at kunne finde generel viden om gassen samt sektoren.

"Biogas kan bidrage til klimaindsatsen på nogle af de områder, hvor det er allersværest – eksempelvis inden for landbrug, transport og energitung industri. Men samtidig bidrager biogasproduktionen til, at vi bliver bedre til at recirkulere næringsstoffer og beskytte vandmiljøet, så vores fødevareproduktion bliver mere bæredygtig," siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, i meddelelsen.

Vidensbanken omfatter en række artikler og faktaark med analyser og beregninger af det danske produktionspotentiale for biogas, biogassens potentiale for at levere drivhusgasreduktioner og mulighederne for at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig via biogasproduktion.

Biogas Danmark arbejder med branchen bredt fra nyttiggørelse af husdyrgødning og organiske restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri til produktion og anvendelse af biogas og grøn gødning.

Interesseorganisationen har 160 medlemmer, hvor omkring halvdelen er biogasanlæg.

Regeringen afsætter millionbeløb til biogas

Biogasbranchen kalder klimaaftalens støtte for lille og for langsom

Biogasselskab fastholder planer for anlæg i Solrød uafhængigt af ARC

Ny affaldsaftale sætter stopper for kommende millionanlæg til madaffald

Udsigt til sløjfet biogas-støtte gav rekordsalg hos Ammongas – nu svinder ordrebogen ind

Relaterede