Aarhusiansk affaldsselskab kan ikke oplyse tal for genanvendelse

Forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus ved ikke, hvor meget af borgernes plastaffald, der bliver genanvendt. Det er slet ikke noget, selskabet "vejer og måler," fortæller affaldschefen.
Foto: Charlotte de la Fuente/JPA
Foto: Charlotte de la Fuente/JPA
Af Emma Gelbjerg-Hansen

Forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus kan ikke svare på, hvor meget af det plastaffald, selskabet indsamler, bliver genanvendt. Det skriver Horsens Folkeblad.

130.000 husstande i Aarhus Kommune har i nu to år sorteret papir, pap, glas, metal og plastik. AffaldVarme Aarhus, der står for indsamling og håndtering af affaldet i kommunen, har dog ikke selvstændige tal på, hvor meget plast, der genanvendes, og hvor meget der brændes af, fortæller affaldschef Lene van der Raad til Horsens Folkeblad.

"Vi har ikke et seperat tal for den samlede mængde indsamlet plast, for det vejer og måler vi ikke på," siger hun.

Selskabet har dog ikke – som det bl.a. har været tilfældet med Vestforbrænding i København – lovet borgerne, at en hvis mængde plast ville blive genanvendt. Den månedlige genanvendelse for glas, plast og metal ligger til sammen på 84 pct., viser tal fra Dansk Affald, der modtager affaldet fra AffaldVarme Aarhus.

København dropper Vestforbrænding – vil finde mere ambitiøs løsning

Medie: Vestforbrænding har ikke levet op til løfter om genanvendelse af plast 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også