
McDonald's og Starbucks kaster millioner af dollars efter udviklingen af bæredygtige alternativer til engangskopper. Det skriver Financial Times.
De to globale kæder kæmper med at finde bæredygtige emballage-produkter, der kan masseproduceres.
"Vi ved, at vores kopper er en af vores største miljø-udfordringer," siger Jane Tsilas, global packaging solutions manager i Starbucks til avisen.
For nylig præsenterede seks emballage-virksomheder deres produkter for de to kæder og en række andre venture investorer under en særlig begivenhed, der blev afholdt samtidig med FN's klima-topmøde i New York.
Begivenheden var en del af et større projekt, hvor McDonald's and Starbucks har bidraget med 15 millioner dollars.
De to virksomheder har et årlig overskud på henholdsvis 5,9 og 4,5 mia. dollars.
Ifølge EU-Kommissionen bliver der brugt omkring 300.000 tons engangskopper og låg i EU hvert år.
Carlsberg er tættere på at kunne sælge øl i papirflasker
Coop erstatter en halv mio. plastikbakker med græspap
Coca-Cola samler plast fra havet og genbruger det i nye flasker