
Nogle plastprodukter kan i dag ikke genanvendes, da de består af en række forskellige plastmaterialer. Men det ønsker BASF og Quantafuel i Skive at lave om på.
I et nyt samarbejde vil de to virksomheder videreudvikle Quantafuels teknologi til kemisk genanvendelse. BASF investerer knap 150 mio kr. i Quantafuels metode og kommende fabrik. Det skriver BASF i en pressemeddelelse.
"Investeringen i Quantafuel og deres kommende fabrik i Skive er et væsentligt skridt for at udbrede teknologien om kemisk genanvendelse, sikre en cirkulær model for plast generelt og gøre det muligt for virksomheder verden over at opnå deres individuelle bæredygtighedsmål. Slutproduktet fra den kommende genanvendelsesproces i Skive er nemlig en olie, som kan indgå i ny produktion hos virksomheder i hele verden," siger Mark Meier, der er administrerende direktør for BASF Nordic/Baltic.
"Samtidig er samarbejdet med Quantafuel vigtigt for os, fordi de er meget kompetente omkring hele den teknologiske udfordring i avancerede genanvendelsesmetoder. Sammen vil vi få værdifulde erfaringer fra fabrikken i Skive og i fællesskab være med til at sikre den cirkulære proces for plast," tilføjer han.
Konsortium bygger det første kommercielle plast-til-olie-anlæg i Europa
Teknologisk Institut skal genanvende plastudstyr fra Rigshospitalet
Færch skal genanvende fem millioner københavnske plastbakker